Dette smartwatch holder strøm i 70 dage

Normale smartwatches holder strøm i 1-3 dage, men dette ur fra Garmin holder sig kørende i mere end to måneder på en opladning.

Dette smartwatch holder strøm i 70 dage

Er du også træt af at sætte dit smartwatch til opladning hver eneste dag? Du er ikke den eneste, og derfor spærrede vi øjnene op, da vi fandt Garmins Instinct Crossover Solar, som kan holde strøm i over to måneder.

Se også: De absolut bedste smartwatches

Garmins smartwatch har ekstrem batteritid

De fleste smartwatches skal oplades næsten dagligt, og selv de bedste modeller fra Apple og Samsung klarer kun få dage på en opladning. Garmin går en helt anden vej.

Garmins Instinct Crossover Solar kan nemlig holde i op til 70 dage på én opladning, takket være solopladning og ekstremt effektivt strømforbrug.

Garmin-uret kombinerer et digitalt display med analoge visere og kan måle alt fra puls og søvn til stress, energiniveau og fitnessdata. Det tilbyder endda daglige træningsanbefalinger, så du kan optimere din træning uden at skulle bruge ekstra apps.

Uret er bygget som en tank og overholder MIL-STD-810-standarderne, hvilket betyder, at det kan tåle hårde stød, varme, kulde og vand. Derudover får du selvfølgelig smartwatch-funktioner som notifikationer direkte på håndleddet og Garmin Pay, så du kan betale uden at have mobil eller betalingskort med.

Garmin Instinct Crossover Solar.

Kan det matche andre smartwatches?

Garmins lange batteritid er uden tvivl attraktiv, men betyder det, at du går glip af noget i forhold til alternativerne fra Apple, Samsung og andre producenter?

Der er forskelle, men for de fleste vil de ikke føles som store mangler. Apple Watch og Samsung Galaxy Watch fungerer som små smartphones på håndleddet, hvor man kan installere apps, styre smart home, besvare beskeder og tage opkald direkte fra uret.

Garmin går en anden vej. Her får du en simplere softwareoplevelse, men til gengæld markant længere batteritid og mere avancerede trænings- og sundhedsfunktioner, som ofte overgår konkurrenterne. De mest nødvendige smartwatch-funktioner, som notifikationer, er stadig med, men fokus ligger på performance og præcision frem for app-økosystem og smarte funktioner.

En anden fordel ved Garmins ure er, at man kan bruge dem til både Android-mobiler og iPhone, så man ikke behøver skifte ur, hvis man skifter mobil. Der er dog mere begrænsede funktionalitet på iPhone, fordi Apple favoriserer deres eget smartwatch.

Kommende EU-lovgivning kan dog betyde, at Apple bliver tvunget til at åbne op for kompabiliteten, så et Samsung- eller Garmin-smartwatch fungerer lige så godt som Apple Watch på en iPhone.

De bedste smartwatches

Hvilket smartwatch skal du vælge? Her kan du se de bedste smartwatches til Android og de bedste smartwatches til iPhone.