Xiaomi på vej med tre nye elbiler
Xiaomi planlægger at lancere tre nye elbiler: Den store SUV YU9, den sporty SUV YU7 GT og luksussedanen SU7 L, lyder det fra kinesiske Sina Tech.
Dermed kommer Xiaomi til at omfavne familier, der søger luksus, og fartdjævle, der ønsker enormt meget plads.
Se også: Kommende elbiler fra Xiaomi
Her er de næste elbiler fra Xiaomi
Den store SUV, YU9, går internt under navnet “Kunlun” og forventes at blive over 5,2 meter lang med seks eller syv sæder. Den vil sandsynligvis være en såkaldt EREV – en extended-range electric vehicle, som er en elbil med en lille benzingenerator, der kan oplade batteriet under kørslen.
For at sætte størrelsen på SUV’en i perspektiv måler en stor 7-personers SUV som Kia EV9 ”kun” 5 meter. Dermed bliver de nærmeste konkurrenter til YU9 enorme, kinesiske elbiler som Li L9 og Aito M9.
Xiaomi YU7 GT er en højtydende variant af SUV’en YU7. Den er blevet spottet under test på Nürburgring og sigter mod ekstrem performance – formentlig med over 1.000 hestekræfter – for at konkurrere mod elbiler som Tesla Model Y Performance.
Ifølge det kinesiske medie kan Xiaomi YU7 GT blive den første model, som Xiaomi lancerer i Europa i 2027.
Til sidst er sedanen SU7 L en forlænget udgave af den nuværende sedan, SU7. Den er spottet med en forlænget sektion bag B-stolpen, hvilket peger på en længde på over 5,2 meter. Modellen er målrettet segmentet for luksussedaner med fokus på prestige og komfort på bagsædet – noget som kineserne er ellevilde med. Den skal blandt andet konkurrere med Tesla Model Y L.
Se også: Xiaomi – fremtidens teknologi i hånden
Xiaomis elbiler kommer til Europa i 2027
Efter den succesfulde lancering af SU7 i Kina tilbage i december 2023 er Xiaomi hurtigt blevet en etableret aktør på elbilmarkedet. Virksomheden er nu i færd med at udvide sin portefølje for at dække de mest lukrative og prestigefyldte segmenter, hvilket markerer næste kapitel i Xiaomis udvikling som bilproducent.
Med de tre nye elbiler positionerer Xiaomi sig til at ramme forskellige kundegrupper. Den store SUV YU9 skal appellere til familier, der søger komfort og lang rækkevidde. SU7 L er målrettet det øverste segment med fokus på høj komfort og prestige, mens YU7 GT skal etablere Xiaomi som et mærke, der leverer ekstrem ydeevne og avanceret teknologi.
YU7 GT spiller en afgørende rolle, da den forventes at blive Xiaomis første model i Europa. Dette indtog på det europæiske marked er et vigtigt skridt i virksomhedens globale ambitioner. Xiaomi har allerede forberedt scenen ved at fremvise topmodellen SU7 Ultra i Barcelona – en elbil, som vi allerede har taget et kig et nærmere kig på.
Se flere SUV’er og sedaner
Udvalget af elektriske SUV’er er gigantisk. I skrivende stund findes der 79 elektriske SUV’er og 11 små SUV’er i Danmark. Se alle SUV’er og alle små SUV’er på markedet.
Udvalget af sedaner er ikke nær så stort som med SUV’erne. Der findes aktuelt 22 elektriske sedaner i Danmark. Se alle sedaner på markedet.
Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler
Elbiler der er bedst i test
Test og anmeldelser af elbiler