Dette elbilbatteri får stort gennembrud i 2026
Verdens største batteriproducent, kinesiske CATL, forventer, at 2026 bliver året, hvor natrium-ion-batterier for alvor ruller ud på markedet.
Selvom natrium-batterierne har været undervejs i nogle år, har den lave pris på lithium tidligere holdt dem tilbage, men nu hvor råvarepriserne stiger, og teknologien er modnet, er banen kridtet op til en batteri-revolution.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Natrium-ion-batterier klar til masseproduktion i 2026
Prisen på lithium til batterier er steget med over 50 procent, hvilket har gjort elbiler dyrere at fremstille og dermed har presset bilproducenterne. Et nyt stort håb er Natrium-ion-batterier, som findes i rigelige mængder i helt almindeligt havsalt, som er immune over for disse prisstigninger.
Den kinesiske batteriproducent CATL forudser, at natrium-ion-batterier får et stort gennembrud i løbet af næste år, hvor det bliver et alternativ i de mere prisvenlige modeller.
Teknologisk har natrium-batterierne taget kvantespring under navnet Naxtra, som er udviklet af CATL. De nye batterier kan levere en rækkevidde på op til 500 kilometer på en opladning, hvilket er konkurrencedygtigt med mange af nutidens lithium-batterier. Samtidig er de ekstremt holdbare med en levetid på over 10.000 opladninger, hvor hverken LFP- eller NMC-batterier kan hamle op.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde og opladning
Natrium-batterier er bedst i kulde
En af de største fordele for os herhjemme er natrium-batteriernes evne til at modstå ekstreme temperaturer. Mens traditionelle elbilbatterier ofte mister pusten i hård frost, kan natrium-batterier fungere effektivt i temperaturer helt ned til minus 40 grader. Det gør dem særligt velegnede til det nordiske klima.
Med en energitæthed på 175 Wh/kg er de nu så energifyldte, at de kan matche de populære LFP-batterier, som flere og flere elbiler benytter.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Hvad er op og ned på elbilbatterier?
Har du svært ved at finde rundt i de forskellige batterier til elbiler? Vi giver her et overblik over fordele og ulemper i forskellige batterityper.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027