Mobilsiden kårer: Årets smartwatch
2016 lakker mod enden, og det er derfor tid til et tilbageblik på de bedste smartwatches, som de forskellige producenter af smartphones og ure har introduceret i løbet af det forgangne år.
Smartwatches er, som navnet indikerer, særligt smarte ure, men hvilket fortjener så også hæderen som det bedste smartwatch – det der bedst løfter opgaven at være smart i dagligdagen? Det kan du hjælpe med at afgøre ved at tage del i dette års tredje afstemning nederst på siden, hvor Mobilsiden traditionen tro kårer årets bedste gadgets.
Læs også: Mobilsiden kårer: Årets feature
Apple Watch Series 2
Den største spiller på markedet for smartwatches er utvivlsomt Apple Watch. Uret kom i september måned i 2. udgave kaldet Series 2, som byder på en 50 % hurtigere processor, bedre grafikchip, en mere lysstærk skærm, GPS og et ‘svømmetæt’ design.
Fitbit Blaze
I starten af 2016 lancerede Fitbit fitnesstrackeren Blaze, hvor der er lagt særlig vægt på at gøre uret stilfuldt. Af funktioner byder det bl.a. på tracking af din søvn og aktiviteter, GPS og notifikationer.
Fossil Q Wander/Marshal
I foråret 2016 kom urproducenten Fossil med to smartwatches med Android Wear. Der er tale om herremodellen på 46 mm, Marshal, og kvindemodellen Founder, der måler 42 mm. Begge ure byder på et klassisk, stilfuldt urdesign.
Fossil Q Founder
Sidenhen har Fossil fulgt op med 2. generations Q Founder, som er landet i den danske handel sidst på året. Dette ur kører igen med Android Wear og har alle de funktioner, du kan forvente af et traditionelt smartwatch.
Garmin fēnix 3
Garmin har sit eget smartwatch, som er rettet mod udendørsmennesket. Her får du hurtig og nøjagtig positionsfastsættelse med både GPS og GLONASS. Uret er også udstyret med både trykhøjdemåler, barometer og kompas, så du kan tracke enhver aktivitet.
LG Urbane 2nd Edition
I slutningen af 2015 fulgte LG op på Urbane-uret med en 2nd Edition, som gemmer på et LTE-modem. Uret er derfor det første med Android Wear, som har sin egen 4G-internetopkobling. Du er således ikke afhængig af en konstant Bluetooth-forbindelse til din smartphone. Uret kom desuden til Danmark omkring august måned.
Motorola Moto 360 Sport
Det måske mest populære Android Wear-smartwatch, Moto 360, blev efterfulgt af en sportsudgave, som landede i de danske butikker i løbet af foråret 2016. Også dette ur er rettet mod aktive danskere, som ønsker at spore deres løbeture, træning m.m. I forhold til de normale Moto 360-ure adskiller det sig ved at have GPS indbygget.
Samsung Gear Fit2
Samsung har også en løsning til sportsfolket. Den hedder Gear Fit2 og er et lille ur med en 1,5” lille skærm og naturligvis også med en indbygget GPS. Du får derfor træningsfunktioner, fitnesstracking og de sædvanlige smartwatch-funktioner, som du kan forvente af et smart ur.
Samsung Gear S3
Det smarteste, og ikke mindst nyeste, smartwatch fra Samsung er modellen Gear S3, som findes i en mere klassisk udgave kaldet Classic, mens den anden Frontier-udgave appellerer mere til herrerne. Gear S3 har GPS indbygget og er både støv- og vandtæt. Den helt særlige feature ved uret er, at du kan navigere rundt i softwaren ved at dreje rundt på ringen rundt om urskiven.
TAG Heuer Connected
Urproducenten TAG Heuer har også forsøgt sig med et smartwatch – faktisk et markant dyrere et end alternativerne. Hele 11.500 kroner skal du af med for uret, der kører med Android Wear.
Sammenlign aktuelle tilbud og priser på iWatch
Sidste nye om historien
Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden gik et skridt videre. 21/12/2016 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med artiklen HTC afslører nyt, ukendt produkt den 12. januar – Klik her og læs den fulde artikel.. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Smartphone..