Her er Kias nye budget-elbil

Kia har nu lanceret deres mindste elbil, der skal udfordre budgetvenlige elbiler som Volkswagen ID. Polo og Renault 5 E-Tech Electric.

Her er Kias nye budget-elbil

Den nye EV2 er Kias mindste elbil, der skal friste med en rækkevidde op til 448 km og en skarp pris. Vi tager her et nærmere kig på den.

Se også: Alle elbiler i Danmark fra Kia

Kia EV2 skal udfordre Volkswagen ID. Polo

Kia har langt om længe løftet sløret for bilen, der skal erstatte den lille benzinbil Picanto. Kia EV2 bliver nemlig Kias mindste og billigste elbil.

Kia er endnu ikke klar med en pris på EV2, som lander i Danmark allerede til marts, men vi forventer prisen vil lande omkring 200.000 kr.

Kia EV2 skal udfordre nogle af markedets billigste elbiler, hvor de primære konkurrenter er Hyundai InsterRenault 5 E-Tech Electric, Nissan Micra og ikke mindst Volkswagens kommende ID. Polo.

Selvom EV2 er en lille elbil i bybil-klassen lover producenten god rummelighed, hvilket er gjort muligt med en lang akselafstand på 2.565 mm og forskydelige og justerbare bagsæder, så kan får valget mellem mere bagsædeplads eller større bagagerum.

Man kan derved opnå et bagagerum på fine 403 liter eller 16 cm mere benplads på bagsædet. EV2 har dertil et af klassens bedste frunks, dog på kun 15 liter. Der bliver mulighed for at vælge EV2 med fire eller fem siddepladser.

Kia EV2 kan udstyres med anhængertræk og må trække op til 750 kg.

Kia EV2

Se også: Kommende elbiler i Danmark

Kia EV2 fås med lang rækkevidde

Kia EV2 lander herhjemme med to batteristørrelser, hvor basismodellen har et 42,2 kWh (LFP-batteri), som giver en rækkevidde på 317 km. Med et større batteri på 61 kWh (NMC) bliver rækkevidde øget til 448 km, men mon ikke denne model er betydeligt dyrere.

Begge versioner er udstyret med 400V-teknologi og understøtter DC-lynopladning, som begge tager cirka 30 minutter om at lade fra 10-80 procent.

En dejlig overraskelse er, at Kia EV2 understøtter både 11 og 22 kW AC-opladning, og når med sidstnævnte en fuld opladning på 2,5 timer.

Se også: Hvad er et LFP-batteri?

Et skrabet infotainmentsystem

Kia EV2 ser ud til at komme med fornuftigt udstyr, heriblandt en infotainmentsystem med understøttelse af OTA-opdateringer. Det er dog en skrabet udgave sammenlignet med de systemer man finder i dyrere modeller fra Kia, hvor der for eksempel ikke er indbygget navigation. Dog er der trådløs Apple CarPlay og Android Auto.

Kia fortæller, at den nye lille EV2 produceres på Kias fabrik i Žilina i Slovakiet.

Hvad koster en Kia EV2?

Kia er endnu ikke klar med en dansk pris på Kia EV2. Vores forventning er, at den vil koste fra ca. 200.000 kr. Bilen lander herhjemme til marts, men Kia lover priser inden da.

Først kommer den billigste variant af EV2 med lille batteri, hvorefter varianten med det større batteri lander herhjemme omkring juli.

Se også: Hvad koster de billigste elbiler?

Alternativer til Kia EV2

Med god rummelighed, praktikalitet, god rækkevidde og hurtig opladning ser Kia EV2 lovende ud, men prisen er selvfølgelig en vigtig parameter, som vi ikke har endnu.

Alternativerne er elbiler som:

Der venter dog en stor udfordring i en nær fremtid, da Volkswagen senere i år er klar med ID. Polo, som med stor sandsynlighed bliver en folkefavorit herhjemme.

Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Test af nyeste elbiler
Seneste nyt om elbilteknologier
Guides og tips til elbiler