Skoda indtager podiet: Nu tredjestørst i Europa
2025 blev et historisk år for Skoda, der har overhalet konkurrenterne og sikret sig positionen som det tredjemest solgte bilmærke i Europa.
Den tjekkiske bilproducent rider på en bølge af succes, som især er drevet af en eksplosiv interesse for mærkets elektriske modeller.
Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark
Skoda indtager europæisk podieplads
Skoda leverede over 1.043.900 biler på verdensplan i 2025, hvilket er det bedste resultat i seks år.
Men det er særligt på det europæiske marked, at Skoda har cementeret sin position. Med 836.200 solgte biler i Europa er mærket nu det tredjestørste på kontinentet.
Se også: Kommende elbiler fra Skoda
Elbilerne vinder frem
Fremgangen skyldes i høj grad, at Skoda har ramt plet med deres elektriske strategi. Salget af elbiler blev mere end fordoblet i 2025 og landede på 174.900 eksemplarer.
Særligt den nye Skoda Elroq har vist sig at være en publikumsmagnet. Med 95.300 leverede eksemplarer indtog den pladsen som den næstmest solgte elbil i hele Europa i 2025.
Også den velkendte Skoda Enyaq holder dampen oppe med næsten 80.000 solgte eksemplarer, hvilket sikrede den en plads som den syvende mest populære elbil i Europa.
Faktisk var hver fjerde Skoda leveret i Europa i 2025 udstyret med et ladestik.
Se også: Nyheder om Skoda
Store forventninger til 2026
Selvom 2025 var et rekordår, ser fremtiden endnu lysere ud. Skoda planlægger nemlig at fordoble deres elektriske portefølje i 2026 med to helt nye modeller: Skoda Epiq og Skoda Peaq.
Vi har tårnhøje forventninger til begge kommende elbiler, men vi ser især frem til den lille bybil, Epiq, som med en forventet skarp pris omkring 200.000 kr. har potentiale til at gøre rummelige elektriske bybiler tilgængelige for flere danskere.
I den anden ende af skalaen venter vi spændt på flagskibet Peaq, som er en stor 7-personers SUV, der skal dække behovet for de store familier, som ønsker at køre i elbil.
Med disse tilføjelser ser Skoda ud til at stå stærkere end nogensinde i kampen om elbilkunderne.
Se også: Her er de billigste elbiler i Danmark
Se flere salgstal
Vil du vide mere om, hvordan det er gået Skoda i Danmark? Se de nyeste salgstal for Skoda.
Vi anbefaler:
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Disse elbiler er bedst til prisen
