Netflix får eftertragtet offline-funktion

Med ’Download & Go’ kan du tage din favorit Netflix-serier med på farten og slippe for at bruge mobildata.

Netflix får eftertragtet offline-funktion

Nu kan du være sikret underholdning på farten – også selvom der ikke er nogen mobilforbindelse på flyveturen eller hvis datapakken er brugt op.

En længe eftertragtet feature kommer nemlig til en Netflix-app nær dig. Nu kan du downloade afsnit af din favoritserie eller film på forhånd og slippe for at bruge mobildata på farten.

Netflix kalder funktionen ’Download & Go’ og det koster ikke noget at bruge, udover et Netflix-abonnement.

Det er dog ikke samtlige Netflix-programmer der vil kunne downloades i første omgang. Netflix oplyser, at populære serier som Orange is The New Black, Narcos og The Crown
m.fl. er klar til download men at flere vil blive føjet til listen på sigt.

Dine programmer kan i første omgang kun hentes i SD eller HD-kvalitet – der bliver derfor ingen 4K-film på farten til UHD-abonnenter. Bitraten er den samme som ved almindelig streaming.

Se også:  4K-Netflix til Windows klar, men kræver en ny PC

Netflix
Foto: Netflix

Sådan downloader du et afsnit

Den nye Netflix-funktion kræver at du har en iOS 8.0 eller Android 4.4 KitKat eller nyere ombord på din tablet eller smartphone. Du skal desuden sikre dig, at din Netflix er opdateret til nyeste version.

I selve app’en vælger du din film eller serie – under programoversigten vil der nu figurere et nyt ikon. Trykker du på den, vil Netflix gemme en offline-kopi af dit program. Du kan kun se afsnittet på den enhed, hvor du har hentet – der bliver altså ingen mulighed for at Chromecast eller Airplay ud fra downloadet indhold..

De enkelte film og serieafsnit skal desuden ses indenfor et begrænset tidsrum på mellem 2 døgn og en uge, hvorefter de enkelte programmer automatisk vil slettes fra din enheds lagerplads.

Læs også:  Tag et Netflix-tjek og se, om dit netværk holder [TIP]