Tesla tvunget til at lade elbiler op med diesel
Tesla har måttet tage helt uventede midler i brug for at sikre strøm til ferietrafikken i Sverige.
En langvarig konflikt med fagforeningen IF Metall har tvunget bilgiganten til at tænke kreativt – og en smule kontroversielt.
Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark
Blokeret af fagforening
Tesla har netop åbnet en ny Supercharger-station i Vansbro ved E16 i Sverige.
Timingen er ikke tilfældig, da de svenske sportsferier, der svarer til vores vinterferie, skaber et enormt pres på ladeinfrastrukturen.
Men Teslas nye lynladestation er ikke tilsluttet elnettet.
Lynladestationen stod ellers færdig sidste år, men har ikke kunnet tages i brug. Det skyldes den omfattende konflikt mellem Tesla og fagforeningen IF Metall.
Elektrikerne, der sympatiserer med konflikten, har blokeret for, at de nye lynladere kan blive sluttet til det svenske elnet.
For at omgå blokaden og mindske ladekøerne har Tesla derfor opstillet mobile generatorer, der leverer strømmen til de otte nye lynladere.
Se også: Test af Tesla Model Y
Kører på ”grøn” diesel
Det sender unægteligt et uheldigt signal, når en elbil lades op ved hjælp af en brummende generator.
Scenariet er da også guf for inkarnerede elbilskeptikere, der nu får ammunition til påstanden om, at elbiler alligevel ikke er så grønne.
Virkeligheden er dog mere nuanceret. Tesla benytter nemlig HVO-biodiesel (Hydrotreated Vegetable Oil) til generatorerne.
Selvom det lyder sort, er HVO faktisk 100 procent biobaseret og fremstillet af blandt andet affaldsolier og animalsk fedt. HVO-diesel har masser af fordele sammenlignet med konventionel diesel:
- HVO udleder op til 90 % mindre CO2e end traditionel diesel
- Det oser næsten ikke og udleder færre skadelige stoffer
- Det er frostsikret ned til -20 grader, hvilket er essentielt i den svenske vinter
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark
En dyr løsning
Mens klimaet skånes mere end ved almindelig diesel, rammer løsningen pengepungen.
HVO er betydeligt dyrere at fremstille, og prisen ligger i øjeblikket næsten 8 svenske kr. højere per liter end fossil diesel.
Alligevel har Tesla valgt at holde prisen for forbrugerne nede. Prisen for at lade på den dieseldrevne Supercharger-ladestation varierer, men starter fra omkring to svenske kr. per kWh. Det må siges at være godkendt.
Det er en midlertidig, men nødvendig lappeløsning, der sikrer, at skituristerne kan komme videre under Teslas langvarige konflikt med IF Metall.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Fordele og ulemper ved Tesla
Overvejer du en elbil fra Tesla? Se alle fordele ved Tesla og ulemper ved Tesla.
Se også de bedste alternativer til Tesla Model Y og de bedste alternativer til Tesla Model 3.
Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er bedst i test?
Test og anmeldelser af elbiler