Mobilproducenter i knæ: Denne producent nægter at give op
I et mobilmarked præget af benhård konkurrence, højere priser på komponenter og faldende overskud står flere mindre producenter over for en uundgåelig lukning i 2026.
Men midt i krisen har én af de mest ikoniske spillere netop valgt at melde klart ud om deres fremtid.
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
Sony holder fast i Xperia-smartphones
Krisen på smartphone-markedet er ikke længere kun teoretisk. Tidligere i år har vi allerede set den første store spiller kaste håndklædet i ringen, da Asus officielt meldte ud, at de stopper udviklingen af nye telefoner.
Selvom rygterne om en total exit har svirret længe i kølvandet på Asus’ beslutning, har den japanske gigant Sony nu officielt bekræftet, at de ikke har nogen planer om at indstille produktionen af deres smartphones.
Mens andre afdelinger i samme koncern bliver lagt sammen med eksterne partnere eller solgt fra i store omstruktureringer, forbliver Xperia-divisionen en central del af den interne strategi.
Finansdirektør Hiroki Totoki har understreget, at selskabet ønsker at bevare kontrollen over deres kommunikationsteknologi internt, da den fungerer som et fundament for deres øvrige tekniske aktiver.

En anderledes strategi for overlevelse
Beslutningen vækker opsigt, da Sony netop har valgt at rykke deres berømte tv-forretning over i et fælles selskab med kinesiske TCL for at optimere omkostningerne.
Ved at beholde smartphones i eget hus sikrer Sony dog, at de kan fortsætte med at udvikle de unikke kamerasensorer og skærmteknologier, som fans af mærket værdsætter.
Det sender et stærkt signal til markedet om, at Sony satser på, at deres niche-fokus på professionel kamerateknologi kan bære dem gennem krisen, selvom de store mængder i dag styres af ganske få giganter, Apple, Samsung og Xiaomi.
Se også: De bedste mobiler på markedet nu
De mest ventede mobiltelefoner i 2026
Hvad kommer der af spændende mobillanceringer i år? Se de vigtigste smartphones, der kommer i 2026.