Helt ny elbil: Audis ventede elbil er lige på trapperne
Audi står over for en af deres vigtigste lanceringer i årevis. Den længe ventede elektriske efterfølger til de mindre modeller er nu så tæt på, at vi her i 2026 endelig får de første konkrete detaljer.
Se også: Se Audis udvalg af elbiler i Danmark
En elektrisk genfødsel af Audi A2
Den kommende Audi A2 e-tron bliver ikke bare en ny elbil i rækken, men en direkte erstatning for både Audi A1 og Audi Q2, som begge udgår af produktion ved udgangen af 2026.
Audi har dertil valgt at genoplive det ikoniske A2-navn, hvilket giver god mening, da den nye model ligesom sin forgænger fokuserer på ekstrem aerodynamik og pladsudnyttelse, gemt i kompakt mål. Den bliver nemlig Audis mindste og billigste elbil.
Selvom bilen er kompakt og sandsynligvis bygger på den opdaterede MEB+-platform, som også de kommende elbiler fra fra Volkswagen-koncernen bruger, har Audi arbejdet hårdt på at give bilen sit helt eget udtryk, så den ikke blot fremstår som en kopi af VW ID.3 eller Skoda Elroq.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Indvendigt forventes vi, at bilen får Audis nyeste buede infotainmentskærme og software, som vi kender fra den nyeste A6 e-tron.
Imponerende rækkevidde og dansk pris
Der er ikke mange rygter om Audi A2 e-tron endnu, men udfra, at den er bygget på MEB+ kan vi gætte os frem. Med batteristørrelser på op til 79 kWh forventes Audi A2 e-tron at levere en rækkevidde på den gode side af 500 kilometer.
Det gør den til en yderst relevant pendlerbil, der samtidig bevarer den premium-følelse, mærket er kendt for, men med en pris og størrelse, som giver mening for mange danskere.
Prismæssigt forventer vi, at den lander lige under 300.000 danske kroner, hvilket vil gøre den til den mest tilgængelige elektriske Audi til dato. Den officielle afsløring sker senere i år, men vi har ikke en dato endnu – alt tyder dog på, at den er lige på trapperne nu.
Se også: Disse elbiler har længst rækkevidde i forhold til prisen
Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler