Vild Volvo-succes: Den nye EX60 slår alle rekorder

Volvo har ramt en guldåre med den nye EX60. Efterspørgslen på den elektriske SUV er stukket helt af, og nu må fabrikken tage historiske midler i brug.

Vild Volvo-succes: Den nye EX60 slår alle rekorder

Det ser ud til, at Volvo for alvor har ramt plet med deres nyeste elektriske satsning, EX60.

Blot en måned efter den officielle afsløring melder den svenske bilproducent om en overvældende interesse, der har sendt chokbølger gennem hovedkontoret og tvunget produktionen i vejret.

Se også: Alle elbiler fra Volvo

Historiske tiltag på fabrikken

Den massive succes betyder, at Volvo nu må justere deres planer for det kommende år. Alene i Sverige er der tikket over 3.000 ordrer ind på rekordtid, og tempoet er faktisk højere end ved lanceringen af den mindre og billigere EX30, som er Volvos mest populære elbil i Europa lige nu.

For at kunne levere de mange biler til de sikkert utålmodige kunder overvejer Volvo nu for første gang nogensinde at holde Torslanda-fabrikken åben i en ekstra uge i sommerferien.

Det kræver tætte forhandlinger med de faglige organisationer, men ses som nødvendigt for at imødekomme det enorme pres fra det europæiske marked.

Mens vi i Europa står i kø, må de amerikanske købere væbne sig med tålmodighed indtil foråret.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volvo EX60

Volvo EX60

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Arvtageren til en legendarisk bestseller

Den nye EX60 er udset til at løfte den tunge arv efter XC60, som længe har været Volvos absolutte topsællert på verdensplan.

Der er tale om en SUV og familiebil i den populære, store mellemklasse, som er bygget helt fra bunden på en topmoderne elbilplatform.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark

Volvo EX60

Blandt de mest opsigtsvækkende detaljer finder man en imponerende rækkevidde på op til 810 kilometer, lynhurtig opladning fra 10 til 80 procent på kun 15 minutter og et helt nyt, forbedret infotainmentsystem.

Samtidig lover Volvo en tryg ejerskabsoplevelse med 10 års serviceaktiveret batterigaranti. Det gør den til en ekstremt stærk konkurrent til modeller som Audi Q6 e-tron, BMW iX3 og Mercedes-Benz GLC EQ.

Volvo EX60 koster herhjemme fra 544.900 kr. og er dermed lige nu billigere end alle de store konkurrenter, lige med undtagelse af Audi Q6 e-tron, der er sat ned til 519.900 kr., for bedre at kunne konkurrere mod de andre.

Se også: Disse elbiler har længst rækkevidde

Alternativer til Volvo EX60

Volvo EX60 er en SUV i den store mellemklasse, som koster fra 549.900 kr. Størrelses- og prismæssigt placerer den sig mellem Volvos EX40 og EX90.

Alternativerne er SUV’er som:

  • Audi Q6 e-tron
    Bedømmelse: 82/100 (fremragende)
    Pris: Fra 519.990 kr.
  • BMW iX3
    Bedømmelse: 88/100 (fremragende)
    Pris: Fra 599.900 kr.