De slår Apples topmobil: 5 Android-mobiler med bedre batteri

Selvom Apples nyeste iPhone 17 Pro-serie imponerer med optimeret strømstyring, findes der Android-telefoner, der slår Apple på rå batterikapacitet og ladehastighed. Se dem her.

De slår Apples topmobil: 5 Android-mobiler med bedre batteri

Takket være ny batteriteknologi med enorme kapaciteter finder der nu mange telefoner, der giver dig strøm til flere dages brug, som lader op på den halve tid af en iPhone 17 Pro.

Her er 5 Android-telefoner, der giver dig mere batteri for pengene.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

iPhone 17 Pro-serien er den mest effektive

Apples iPhone 17 Pro og Pro Max er uden tvivl blandt de mest strømoptimerede telefoner på markedet.

Med den nye A19 Pro-chip formår Apple at klemme imponerende mange timer ud af batterier, der på papiret er mindre end en Android-mellemklassemobil.

Men indtil at Apple gider at gøre noget ved batterikapaciteten for at matche konkurrenterne, giver det mening at tage et kig på, hvor man får mere batteri for pengene.

Fordi hvis der er to punkter, hvor man kan kritisere Apples iPhones, så det er både på priserne og på opladningshastigheden. To ting der er afgørende for, hvilken telefon man skal vælge, hvis batteri-oplevelsen er afgørende.

Her kommer fem Android-telefoner, der på hver sin måde overgår iPhone 17 Pro, når det kommer til batteriet.

Læs mere: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

Samsung Galaxy S26 Ultra

Foto: Mobilsiden.dk

Samsung er for mange det naturlige alternativ til en iPhone, og Galaxy S26 Ultra overgår iPhone 17 Pro Max på et par punkter.

Selvom batteriet på 5.000 mAh teknisk set er tæt på Apples, gør den nyere og mere effektive processor, at den i uafhængige tests sniger sig foran i ren udholdenhed.

S26 Ultra er en stor telefon med en fantastisk 6,9 tommer skærm, der nu inkluderer en særlig “Privacy Display”-funktion. Den store fordel her er dog ladehastigheden.

Hvor iPhonen nu rammer 40W, kan Samsung præstere 60W, hvilket gør en mærkbar forskel i hverdagen. Det er selvfølgelig ikke nær så imponerende, når vi kigger på de næste på listen.

  • Fordele: Indbygget S-Pen, lynhurtig og markedets bedste opdateringsgaranti med 7 års OS- og sikkerhedsopdateringer.
  • Ulemper: Kameraet mangler stadig de helt store opgraderinger, og prisen er tårnhøj.

Se også: Test af Samsung Galaxy S26 Ultra – Privatliv og power

OnePlus 15

Foto: Mobilsiden.dk

Hvis du vil have et vildt batteri, er OnePlus 15 svær at komme udenom. Den er udstyret med et gigantisk batteri på 7.300 mAh. Det er næsten 50 procent mere end i en iPhone 17 Pro Max.

I vores test holdt den nemt strøm i to fulde dage ved moderat brug, og så kan den lades lynhurtigt op til fleres dages brug på ingen tid.

Udover det enorme batteri får du en af markedets hurtigste skærme med 165 Hz opdateringshastighed. Det gør oplevelsen ekstremt flydende, uanset om du scroller på sociale medier eller spiller tunge spil.

  • Fordele: Formidabel batteritid, lynhurtig 120W opladning og topspecifikationer til prisen.
  • Ulemper: Kan blive ret varm under pres, og den mangler den fysiske lydløs-knap (Alert Slider).

Se også: Test af OnePlus 15 – Årets vildeste mobil

Oppo Find X9 Pro

Foto: Mobilsiden.dk

Oppo Find X9 Pro bruger en ny type silicium-carbon-batteri, som gør det muligt at have en enorm kapacitet på 7.500 mAh uden at telefonen bliver alt for tyk.

Det er en teknologisk bedrift, der placerer den helt i top, når vi taler om ren batteritid. Telefonen er dog ikke kun udstyret med et kæmpe batteri.

Den er også en af de absolut bedste kameramobiler på markedet med et vildt 200 MP teleobjektiv, der kan zoome længere og skarpere end de fleste konkurrenter.

  • Fordele: Godt kamera, rimelig hurtig opladning og kæmpe batteri.
  • Ulemper: Halter lidt på software og opdateringer.

Se også: Test af Oppo Find X9 Pro – en af de absolut bedste

Xiaomi 17

Xiaomi 17 er en flagskibsmobil, der er pakket med funktioner i et relativt kompakt design og en god skærm. På trods af at være kompakt er den udstyret med et stort batteri.

Batterikapaciteten lyder på 6.330 mAh, og opladningen er hurtig med op til 100W opladning. Det tager altså ingen tid at få den op til en eller to dages brug.

  • Fordele: Fremragende batterilevetid, fornuftigt hovedkamera og kompakt design.
  • Ulemper: Ultravidvinkel er ikke det bedste. Ydeevnen kan halte, når den bliver presset.

Vores test af Xiaomi 17 er på vej.

Se også: Xiaomi 17-serien: Specifikationer, lancering og pris

OnePlus 15R

Hvis du vil have den vilde batteritid fra OnePlus 15, men gerne vil spare et par tusinde kroner, er OnePlus 15R det oplagte valg.

Den har faktisk et endnu større batteri på 7.400 mAh, men bruger en lidt mindre effektiv processor, hvilket gør, at den lander på cirka samme batteritid som topmodellen.

Det er stadig en stor telefon på over 210 gram, men du får rigtig meget telefon for pengene, herunder en lynhurtig skærm og en byggekvalitet, der kan tåle næsten alt.

  • Fordele: Imponerende batteri til prisen, meget robust og flot skærm.
  • Ulemper: Kameraet er mærkbart dårligere end på de dyrere topmodeller.

Se også: Test af OnePlus 15R – kraftpakke til prisen