Nye foldbare topmodeller: Motorola udvider Razr familien
Der er noget for enhver smag ved denne lancering fra Motorola, hvor der bliver skudt med spredehagl. Der er dog ingen tvivl om, at Motorola satser mere på mobilerne end nogensinde før.
Her tager vi et kig på de nye foldbare topmodeller. Vi snydes ikke for en ny version af en Razr-telefon, der taler til nostalgien, men der er også taget hånd om dem, der vil have noget lovende hardware.
Se også: Test og anmeldelser af Motorola-telefoner
Den foldbare Razr-familie udvides
De to nye fliptelefoner fra Motorola hedder Razr 70 Ultra og Razr 70, som er deres absolutte topmodel og en lidt mere prisvenlig ved siden af.
Begge er udstyret med en stor udvendig skærm, der kan bruges til at håndtere notifikationer hurtigt eller skarpe selfies med hovedkameraet.
Når de åbnes, får man en større skærm på knap 7″ tommer, der er udstyret med et bredt farvespektrum og høj opdateringshastighed. Motorola Razr 70 Ultra kan levere op til 5.000 nits på lysstyrken.
Der bliver lovet høj billedkvalitet fra Motorolas side, der blandt andet skal hjælpes på vej af AI. Begge telefon er er udstyret med en 50 megapixel sensor og et kamera med ultravidvinkel.
Topmodellen skal drives af Snapdragon 8 Elite, hvilket lover godt for ydeevnen. På Razr 70 finder vi en MediaTek Dimensity 7450X. En prioritering der formentlig ikke vil gå ud over brugeren i sidste ende.
I vanlig stil leverer Motorola på opladning og batterikapacitet. 5.000 mAh på Razr 70 Ultra med op til 68 W trådet opladning og 30W trådløs opladning. Razr 70 kan oplade op til 30W.
Se også: Bedste Android-mobiler til prisen
Motorola Edge 70 Pro: Topmodellen for de fleste
Til dem der foretrækker det normale smartphone design, har Motorola også lanceret Edge 70 Pro. Der på trods af et tyndt design har plads til imponerende meget.
Eksempelvis har Edge 70 Pro et 50 megapixel periskop-telekamera, der skulle give en høj zoomkvalitet. Zoom og hovedkameraet hjælpes også på vej af AI.

Vi har gode erfaringer med Motorola og batterioplevelsen på deres telefoner, og denne lader ikke til at skuffe. 6.500 mAh og 90W trådet opladning er en kombination der giver formentlig to dages brug.
Skærmen er også i topklasse med 144Hz opdateringshastighed og 5.200 nits. Den er på 6.8″ med et AMOLED panel i høj opløsning.
Se også: De bedste Android-mobiler lige nu
Pris og tilgængelighed
Fliptelefoner er ikke rigtig blevet billige endnu, og det er heller ikke tilfældet her. De er muligvis billigere end konkurrenterne fra Samsung, men der er et stykke ned til Motorolas egne budgetmodeller.
Motorola Edge 70 Ultra koster fra 10.999 kroner. Den skal konkurrere med Samsungs kommende Galaxy Z Flip8, og til denne pris, kan konkurrencen gå hen og blive hård.
Razr 70 starter på 6.799 kroner og Edge 70 Pro lander på en startpris på 6.499 kroner. De kan købes allerede fra i dag.

