Gør et kup på VW ID. Buzz: Stor rabat og gratis opladning
Drømmer du om en VW ID. Buzz? Lige nu kan du få en stor kontant rabat og et års gratis strøm på udvalgte lagerbiler. Men udvalget er begrænset, så det gælder om at være hurtig.
Der er op til 29.000 kr. at spare på en ID. Buzz Lang og Kort med siddepladser op til syv personer og op til 469 km rækkevidde.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Store rabatter på ID. Buzz lagerbiler
Lige nu er der mulighed for at gøre en rigtig god handel, hvis i er faldet for Volkswagens elektriske minibus, ID. Buzz. Volkswagen giver nemlig en klækkelig kontant rabat på udvalgte lagerbiler.
At der er tale om biler fra lager betyder dertil en dejlig kort leveringstid, men det betyder desværre også, at udvalget er stærkt begrænset – og man skal derfor ikke vente længe.
Rabatterne spænder bredt over hele modelprogrammet, hvor man kan være heldig at finde alt fra basismodellen Life til den store og mere sporty topmodel GTX.
Man kan spare op til 29.000 kroner på bilerne, der både kan fås i en kort udgave og en lang udgave med op til tre rækker og plads til hele syv personer.
Se også: Elbiler der er bedst i test
Få et års fri opladning med i handlen
Kigger man eksempelvis på den korte ID. Buzz Life, der byder på en ganske fornuftig rækkevidde på 453 kilometer, kan den lige nu købes for 407.075 kroner. Det udløser en kontant besparelse på 27.000 kroner.
Har familien brug for endnu mere plads, koster den forlængede ID. Buzz Lang Life lige nu 438.068 kroner efter et prisnedslag på knap 24.500 kroner.
Oven i de kontante besparelser smider importøren en ekstra stor gulerod. Med i købet følger nemlig et helt års gratis opladning i form af et Clever One-abonnement.
Den attraktive aftale kan frit vælges enten med eller uden installation af en ny ladeboks hjemme i indkørslen.
Se Volkswagens lagerbiler her, hvor man for eksempelvis også finder nedsatte ID.3, ID.4 og flere andre modeller.
Er Volkswagen ID. Buzz en god bil?
Volkswagen ID. Buzz er den ideelle elbil til den pladskrævende familie. ID. Buzz byder på masser af plads, er utroligt velkørende, støjsvag og vanvittigt praktisk bil med uovertruffen pladsudnyttelse.
Det kasseformede design trækker naturligvis lidt ned i effektiviteten på motorvejen, men takket være en ganske hurtig opladning og bilens mange indvendige kvaliteter, er det uden tvivl et fremragende køb til storfamilien.