Skoda har gjort det igen: Peaq er alt det, vi håbede på

Peaq er Skodas hidtil største og mest rummelige elbil. Med plads til syv personer og en yderst skarp pris skal den nok fange storfamiliernes interesse.

Skoda har gjort det igen: Peaq er alt det, vi håbede på

Skoda udvider nu elbilprogrammet med en sand sværvægter. Skoda Peaq kører direkte ind som mærkets nye, fuldelektriske SUV-flagskib med siddepladser til syv personer.

Med en overraskende skarp pris fra under 340.000 kr. er Skoda Peaq alt vi havde håbet på.

Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark

Skoda Peaq: Kæmpe elbil til skarp pris

Med en længde på over 4,8 meter er Peaq den største og mest rummelige SUV i Skodas historie og den første med plads til syv personer.

Skoda Peaq. Foto: Mobilsiden.dk

Priserne i Danmark starter ved yderst attraktive 339.995 kroner for en femsæders udgave.

Hvis man har brug for plads til hele familien, kan en ekstra tredje sæderække tilkøbes for blot 9.995 kroner, hvilket bringer startprisen for en syvsæders version op på 349.995 kroner.

Skoda Peaq. Foto: Mobilsiden.dk

Med denne prissætning lægger Skoda sig helt i spidsen for markedet for store elbiler. Kigger man på konkurrenterne, er populære alternativer som VW ID. Buzz Lang, Kia EV9 og Hyundai Ioniq 9 alle dyrere.

Den eneste reelle konkurrent, der formår at underbyde Skodas Peaq på den rene, rå pris, er den noget mere kasseformede Kia PV5 Passenger.

Skoda Peaq. Foto: Mobilsiden.dk

Se også: Disse elbiler er bedst i test

Vilde specifikationer og udstyr på højt niveau

Skoda Peaq lander i to forskellige udstyrstrin, som hedder henholdsvis Selection og Sportline.

Helt fra basismodellen, Peaq 60 Selection, får man et 59 kWh-batteri, en elmotor med 204 hestekræfter og en fin rækkevidde på 450 kilometer.

Standardudstyret tæller blandt meget andet 19-tommer alufælge, en stor lodret 13,6-tommer touchskærm, tre-zoners klimaanlæg, varme i både for- og bagsæder samt den avancerede Travel Assist 3.0-pakke.

Har man brug for at køre ekstra langt, hedder topmodellen Peaq 90, som kommer med et 86 kWh-batteri og en rækkevidde på helt op til 634 kilometer.

Skoda Peaq. Foto: Mobilsiden.dk

Denne variant yder 286 hestekræfter med baghjulstræk, men kan også fås som Peaq 90x med firehjulstræk og 299 hestekræfter.

Sportline-udgaven tilføjer desuden et råt, mørkt ydre, adaptive DCC-undervogn samt LED Matrix-forlygter. Som en ægte hverdagshelt har bilen et gigantisk bagagerum på 935 liter som femsæders og en trækkapacitet på helt op til 2.000 kilo.

Se også: Bedste elbiler til syv personer

Priser på Skoda Peaq

Her er priserne på alle varianter af Skoda Peaq:

  • Peaq 60 Selection (204 hk / 59 kWh / 450 km): 339.995 kr.
  • Peaq 60 Sportline (204 hk / 59 kWh / 450 km): 379.995 kr.
  • Peaq 90 Selection (286 hk / 86 kWh / 634 km): 409.995 kr.
  • Peaq 90 Sportline (286 hk / 86 kWh / 602 km): 459.995 kr.
  • Peaq 90x Selection (299 hk / 86 kWh / 602 km — Firehjulstræk): 439.995 kr.
  • Peaq 90x Sportline (299 hk / 86 kWh / 634 km — Firehjulstræk): 489.995 kr.

Tredje sæderække (merpris for at opgradere fra 5 til 7 personer): 9.995 kr.

Præcis den elbil Skoda har manglet

Skoda Peaq for alt det, vi overhovedet kunne håbe på. Det her er præcis den bil, som Skoda har brug for herhjemme for at cementere deres status som et af danskernes foretrukne elbilmærke.

Bilen er enormt rummelig, komforten virker tårnhøj, det nye Android-baserede infotainmentsystem er gevaldigt forbedret, specifikationerne på rækkevidde og opladning er godkendte, og så er prisen bare fuldstændig spot on.

Til de mange danske familier, der længe har sukket efter en stor, velkørende og rummelig elbil, der ikke koster en bondegår eller er en minibus, står Skoda nu med et af markedets absolut mest interessante bud.

Selvom den må se sig slået af Kia PV5 Passenger på den absolut rå startpris, vinder tjekken i vores øjne stort på sit klassiske SUV-design og noget lækrere byggekvalitet.

Peaq bliver uden tvivl et ekstremt populært syn på de danske veje. Snart får i vores første indtryk af Skoda Peaq.