BMW’s grimmeste elbil får nyt design
Designet på BMW iX2 har lige siden lanceringen været et massivt samtaleemne. Spørger du os, er den uden tvivl mærkets grimmeste elbil.
Nu tyder spionbilleder dog på, at bilgiganten er klar med en tiltrængt og markant designmæssig opgradering.
Se også: Se alle elbiler fra BMW her
BMW iX2 får Neue Klasse-design
De nyeste billeder af den camouflerede iX2 afslører, at fronten står over for en større overhaling.
BMW bevæger sig her over mod det kommende “Neue Klasse”-designsprog. Det betyder markant smallere forlygter med en helt ny lyssignatur og en mere retro-inspireret grill.
Men selvom fronten bliver væsentligt mere strømlinet, ser det ud til, at BMW springer let og elegant over den vinkel, som vi anser for at være bilens mest kritiske.
Den tunge og meget bastante bagende forbliver nemlig stort set uændret, hvis man ser bort fra en mindre opdatering af grafikken i baglygterne.

Digital revolution i kabinen
Indvendigt venter der til gengæld meget nyt i den coupé-formede SUV. BMW dropper helt det nuværende buede display og installerer i stedet det splinternye Panoramic iDrive-system.
Det betyder, at det klassiske digitale instrumenthus forsvinder. I stedet bliver køreinformationerne rykket op på en bred skærmstribe i bunden af forruden
Den opdaterede iX2 forventes at blive officielt præsenteret til efteråret. Her får batteriet muligvis også en optimeret kemi med en smule mere rækkevidde.
Se også: Elbiler der er bedst i test
Kan det nye design redde den?
Her på redaktionen har vi aldrig lagt skjul på, at iX2 i vores stærkt subjektive optik bærer titlen som BMW’s absolut grimmeste elbil.
Det nye ansigt fjerner helt sikkert noget af det unødigt aggressive udtryk. Om det er nok til at opveje den klodsede bagende, tillader vi os dog stadig at være ret skeptiske overfor.
Et oplagt alternativ, som i vores øjne er meget pænere, er iX1, som sandsynligvis får samme teknologiske løft.
Hvis du vil se, hvilke andre modeller iX2 er oppe imod om den tvivlsomme ære, kan du se alle de grimmeste elbiler her.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test