Samsung lancerer Tab A (2016) med Note-funktion
Samsungs S-pen, en digital pen, har hidtil været forbeholdt selskabets dyrere tablets og phablets. Det bliver der lavet om på nu.
Den sydkoreanske tech-gigant lancerer nemlig en nye variant af deres budgetvenlige Tab A der inkluderer den samme særlige S pen som i dag er inkluderet i Samsung Note 7.
Se også: Samsung Galaxy Note 7 – Årets bedste [TEST]
Mens pennen vil give nye muligheder til både notestagning eller tegnefunktioner, vil resten af mekanikken læne sig tæt op af Samsung eksisterende Tab A (2016).
Kræfterne leveres af en Exynos 7870 octa-core processor, der understøttes af 3GB RAM og Android 6.0 Marshmallow. I alt er der 32GB lagerplads som kan udvides via et micro-SD kort.
Kameraet bagpå råder over 8 megapixels, mens frontkameraet har 2 megapixels at rute med.
Modellen får i dag debut i hjemmemarkedet, mens det endnu ikke er oplyst hvornår tabletten vil få salgsstart i øvrige markeder.
Læs også: Samsung Galaxy Tab A 9.7: A for almindelig [TEST]
Specifikationer Samsung Tab A (2016) med S Pen
Dimensioner: 254 x 155 x 8,2 mm, 525 gram
Skærm: 10,1 Full HD (1.920 x 1,200 pixels)
Ydelse: 1,6 GHz Exynos 7870 octa-core med 3GB RAM
Kamera: 8 megapixel foran, 2 megapixel bagpå
Lagerplads: 32GB + micro-SD op til 256GB
Batteri: 7.300 mAh
Software: Android 6.0 Marshmallow
Andet: Bluetooth 4.2, højttalere i bunden, mulighed for 4G
Pris: 460.000 won – ca. 2.750 kroner