Alpine skifter kurs – næste elbil bliver hypermoderne

Fransk nostalgi er ikke nok, hvis Alpine skal slå igennem globalt. Mærket dropper nu retrolooket i deres kommende elbil.

Alpine
AI-genereret bud på, hvordan den kommende roadster fra Alpine kan se ud.

Alpine arbejder på en ny elektrisk firepersoners 2+2 roadster, men bilen kommer ikke til at ligne den klassiske A110 fra 1961 til 1977 eller det helt nye A310-koncept.

Det bekræfter direktør Philippe Krief over for Autocar.

Slut med retrolook på nye elbiler

Den kommende 2+2-roadster fra Alpine skal bygges på samme fleksible Alpine Performance Platform (APP) som næste generation af A110.

Mens A110 bevarer sit ikoniske retrodesign, får den firesæders sportsvogn et helt nyt og hypermoderne udseende.

Planen var oprindeligt at basere lade roadsteren være inspireret af konceptbilen A310 Vision, der for nylig blev vist frem ved Paris Motor Show.

Men i stedet bliver konceptbilen til en ekstremt begrænset topersoners udgave.

AI-genereret bud på, hvordan den kommende roadster fra Alpine kan se ud.

Her sigter den franske producent efter høj eksklusivitet og en ekstrem grad af personalisering i samme luftlag som A110 Ultime, der i gennemsnit kostede kunderne 300.000 euro – svarende til cirka 2,2 millioner kroner – per eksemplar.

Den kommende roadster får i stedet for “noget enestående”, hvad det så end er.

Læs ogsåAlle elbiler fra Renault

Farvel til den franske fælde

Beslutningen afslører en helt afgørende strategisk erkendelse hos topledelsen. Alpine har nemlig længe lidt under et regionalt handicap.

Hvor A110 er verdenskendt, er A310 primært en kultbil for franske bilentusiaster.

Skal det stolte franske mærke overleve som en global elbilproducent med succes i Asien og USA, kan de ikke bygge en elbil med høje salgsambitioner udelukkende på lokal fransk nostalgi.

Ved at parkere A310-designet i en dyr samlerserie og give den nye 2+2-elbil et fremtidssikret udtryk sikrer Alpine, at de ikke låser sig fast i fortiden, men i stedet rammer en bredere, international målgruppe.

Læs ogsåSeneste nyheder om Renault