Samsungs kommende topmobiler ser ud til at tage et stort spring frem, når Galaxy S27-serien lanceres om få måneder.
Nye oplysninger tyder på, at den næste Galaxy-generation ikke bare overhaler alle rivaler på ren ydeevne, men også forbedrer batteritiden markant.
Vilde målinger truer Qualcomms trone
Gennem årene har europæiske tech-entusiaster ofte rynket på næsen af Samsungs egne Exynos-processorer – inklusive os her på mobilsiden.dk – , som traditionelt har haltet efter Qualcomms Snapdragon-chips på både rå styrke, varmeudvikling og effektivitet. Men det billede kan snart vende 180 grader.
Lækkede interne benchmarkmålinger af den kommende Exynos 2700-chip, som omtales af sydkoreanske Yonhap News Agency og ChosunBiz, overrasker positivt.
Her præsterer den nye processor angiveligt op til 20 procent højere CPU- og GPU-ydelse sammenlignet med Qualcomms nyeste flagskibschip, Snapdragon 8 Elite Extreme Gen 6, som man finder i de seneste topmodeller i Android-verdenen.
Afspejler de tal virkeligheden, er der belæg for, at Samsungs næste topmodel – Galaxy S27 Ultra – kan sætte sig på tronen som den hurtigste Android-mobil på markedet.
Læs ogsåStor test: De bedste Android-mobiler i 2026
Større batterier og ny strømbesparende teknik
Det er dog ikke kun rå ydeevne, at de nye rygter om Galaxy S27 imponerer os. Der er nok også længere batteritid i vente.
Ifølge The Elec udstyres S27-serien med et spritnyt M2700 5G-modem, der markant forbedrer energieffektiviteten på mobilnetværket.
Samtidig afslører nylige 3C-certificeringer, at Samsung endelig bryder det mangeårige kapacitetsloft med batterier på op til 5.700 mAh.
Det tyder derfor stærkt på, at de kommende modeller bliver langt mere strømbesparende, samtidig med at de fysiske batterier vokser mærkbart.
Læs også5 vilde smartphones på vej: Vent før du køber ny mobil
Hvornår lanceres Samsung Galaxy S27-serien?
Vi forventer, at Samsung lancerer Galaxy S27-serien i starten af det nye år – sandsynligvis i starten af februar.