Black Friday-kampagnerne er godt i gang og nu er lavprisselskabet eesy også med. Frem til og med den 30. november lokker selskabet nye kunder med et tilbud, der er ualmindelig svært ikke at blive fristet af: Et helt gratis mobilabonnement.
To måneder helt gratis
Trækplasteret i Black Friday-kampagnen fra eesy er en pakke med fri tale og 40 GB data, som koster 0 kroner om måneden i de første to måneder. Efter rabatperioden stiger prisen til 129 kroner månedligt.
Er dit dataforbrug højere end de 40 GB, tilbyder selskabet fri tale og 100 GB data til 99 kroner om måneden i et helt år, hvorefter prisen lander på 149 kroner.
Vil man have fri data og fri tale, slipper man ligeledes med 99 kroner om måneden de første 12 måneder mod normalt 219 kroner.
Oveni hatten er man hos eesy på TDC NET, som Teknologisk Institut for 11. år i træk har kåret til Danmarks bedste mobilnet med lynhurtig 5G-dækning.
Se Black Friday-tilbud hos eesy
Vores vurdering: Husk at tjekke normalprisen
Efter vores mening er der tale om decideret fremragende tilbud, men som forbruger skal man altid være vågen, når rabatperioden rinder ud.
Når kampagneprisen ophører, findes der ofte mere attraktive faste priser hos konkurrenter som Oister og Flexii, der generelt opererer med lavere normalpriser på det danske telemarked.
Men det afhænger også af, hvilket af ovenstående mobilabonnementer der passer til dig. I to af dem, får man rabat i et helt år, hvor man i de gratis abonnement kun får to måneder, så her skal man være mere opmærksom.
Det skal dog på ingen måde afholde dig fra at udnytte eesys nuværende kampagne. Der er som altid ingen binding på abonnementerne, og det er ærlig talt svært at sige nej til to måneders gratis telefoni og 40 GB data på landets stærkeste mobilnetværk. Man kan jo altid skifte videre, hvis prisen bagefter bliver for pebret.