ASUS ZenFone 3 Deluxe: Første mobil med Snapdragon 821
Amerikanske Qualcomm er en af de største producenter af processorer til smartphones, og de findes i størstedelen af topmodellerne i dag.
Nu er Qualcomm kommet med en ny og opdateret processor, Snapdragon 821, og den forventes at kunne findes i mange kommende flagskibe.
Den første telefon, der kan få lov at prale med den nye processor bliver, måske lidt overraskende, ASUS ZenFone 3 Deluxe. Det skriver Engadget i dag.
Læs også: Qualcomm lancerer Snapdragon 821: 10 % hurtigere end 820
I starten havde det ellers været forventet, at den kommende Samsung Galaxy Note 7 ville blive den første telefon med den nye maksinkraft, men her kom ASUS altså først.
ZenFone 3 Deluxe blev godt nok lanceret tilbage i maj og til at begynde med præsenteret med en Snapdragon 820 gemt i sig. Men ASUS havde altså gemt denne overraskelse til os.
Det var ved et lanceringsevent i Taiwan og Hong Kong, at det i dag blev officielt med den nye chip-opdragering, og ZenFone 3 Deluxe bliver altså den første smartphone med Snapdragon 821.
Læs også: Asus Zenfone 3 – ny trio af stærke, prisvenlige smartphone
Specifkationer for ASUS ZenFone 3 Deluxe
Display: 5,7” Full HD AMOLED, 2.5D glas, 100% NTSC farverum
Ydelse: Snapdragon 821 octa-core (8 x A53 op til 2,0 GHz), 6GB RAM
Batteri: 3.000 mAh, USB-C 3.0 Quick-charge
Kamera: 16 MP f/2,0 optik med optisk stabilisering og 4K, laserfokus, 8MP front
Lager: 64/128GB/256
Netværk: 2G, 3G, 4G Cat. 13 LTE
Software: Android 6.0 Marshmallow, ZenUI 3.0
Øvrigt: Dual SIM, fingeraftrykslæser, 24-bit Audio NXP Smart amp