Huawei Nexus 6P – Første kig [WEB-TV]
Søgegiganten er i år ude med to Nexus telefoner til Android-entusiasterne: Nexus 5X og Nexus 6P. Størst og finest er 6P, som er produceret i samarbejde med Huawei.
Det er første gang at Google og Huawei slår kræfterne sammen, men allerede ved første kig ser partnerskabet ud til at være en succes.
Læs også: Google lancerer Nexus 6P i lækkert metaldesign
Nexus 6P byder på et flot, stort AMOLED display på 5,7 tommer, og det giver godt med plads til at Googles nye Android 6.0 Marshmallow styresystem kan boltre sig.
Samtidig bydes der på interessante løsninger med et Ultrapixel-lignende kamera, en fingeraftrykslæser bagpå, frontvendte højtalere, kraftige komponenter og en nydelig aluminiumskonstruktion.
Se med herunder, hvor mobilsiden.dk unboxer og ser på de bedste features i Huawei første Nexus-mobil.