Apple kan lancere AR-brille så tidligt som 2020
Augmented Reality, eller bare AR, bliver mere og mere udbredt. Til dem, der ikke har helt styr på termologien, så kan det på dansk også kaldes “suppleret virkelighed”, “Udvidet virkelighed”, eller “forstærket virkelighed”. I telefoner bliver teknologien brugt vidt og bredt. Eksempelvis i spil som Pokémon GO og til navigation, hvor ruten så kan vises på den vej, man ser foran sig.
Læs også: Rapport: Apple kommer med en ny iPhone SE næste år
Mulighederne i AR er næsten uendelige. Derfor virker det også som et sikkert sats, når Apple arbejder på at udvikle en AR-brille, der efter sigende kan lanceres allerede til næste år.
Rygterne om en lancering i 2020 kommer ikke fra hvem som helst. Historien er bragt af selveste Bloomberg, der mener, at Apple målrettet går efter en lancering i 2020. Den kommende brille vil angiveligt indeholde et par holografiske skærme, hvorpå den, ved at synkronisere med brugerens iPhone, vil være i stand til at vise relevant information som eksempelvis beskeder, emails eller vejrudsigten.
Det rygtes også, at brillen vil understøtte Apple Maps i spil, hvilket betyder, at abonnenter på Apple Arcade vil kunne spille en række titler, der understøtter AR, ved hjælp af brillen – igen er Pokémon GO et glimrende eksempel på et AR-spil.
Læs også: Apples Deep Fusion kommer med iOS 13.2
Apple har angiveligt headhuntet eksperter i grafik og spiludvikling for at sikre, at der vil være en fornuftig mængde spil tilgængelige ved lancering. På den måde vil Apples AR-brille blive det førende produkt indenfor sin kategori, mener Apple.
Ydermere skal brillen angiveligt også få sin egen dedikerede App Store, der på mange måder minder om den, vi kender fra Apple Watch. Herfra vil brugere kunne downloade kompatible spil og apps, direkte til brillen.
Apple håber efter sigende, at AR-brillen på sigt kan erstatte iPhones helt. Indtil da vil elektronikgiganten dog arbejde på at få AR implementeret i sine andre produkter. Navnligt næste generation af iPad Pro, der rygtes at få en dedikeret 3D-sensor til AR-indhold, samt iPhone 12 Pro, der får samme sensor.
Seneste tilføjelse i sagen
Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 7/10/2019 publicerede redaktionen artiklen Nu kan du spille Playstation 4 spil på din Android-telefon – Følg den videre histore her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.