Lige nu kan du gøre brug af et fornuftigt tilbud, hvis du er blandt de mange ejere af en Chromecast fra Google til at streame indhold på den store tv-skærm.
Det er musiktjenesten Deezer, der har indgået et samarbejde med Google i blandt andet Danmark for at give Chromecast-brugerne gratis adgang til tjenesten i 90 dage til en værdi af 297 kroner.
Læs også: Google lancerer internetkabel til Chromecast
Tilbuddet betyder, at du kvit og frit kan benytte Premium +-abonnementet på tjenesten, så du blandt andet slipper for reklamer, får højere lydkvalitet, kan gemme musikken offline og høre ubegrænsede mængder på din telefon.
Sådan indløser du Deezer-tilbuddet
For at tjekke tilbuddet ud og indløse det skal du være på det WiFi-netværk, som din Chromecast er forbundet til. Derfra kan du enten besøge denne hjemmeside eller gå dertil gennem Chromecast-appen.
I appen skal du klikke på din Chromecast-enhed, vælge de tre små prikker øverst til højre for flere valgmuligheder og klikke på ”Søg efter tilbud”. Herefter skal du acceptere en popup-besked, hvorefter du bliver sendt til hjemmesiden med de tilbud, du har til rådighed.
Læs også: Indløs 3 måneders Viaplay og Google Play Musik med Chromecast [TIP]
Hvis du endnu ikke har tjekket efter tilbud til rådighed gennem din Chromecast, har du formentlig også mulighed for at benytte dig af 3 måneders gratis brug af Viaplay og Google Play Musik.
Hvor længe tilbuddet gælder, fremgår endnu ikke af Googles betingelser for Chromecast-kampagnerne som det er tilfældet med de to øvrige kampagner.




