LG melder om rekordoverskud
Generelt er det hårde tider for en del af de firmaer, der producerer smartphones. For andet kvartal i træk har LG dog skabt et overskud, og i denne omgang kan koreanerne nok takke deres flagskib, LG G3, for.
I Q3 af i år har LG forøget deres smartphonesalg med hele 39 procent i forhold til samme periode året før, og 16 procent mere end kvartalet før. Det har givet LG et overskud i denne afdeling af deres forretning på godt 2,5 milliarder kroner.
Læs også: LG Tyskland bekræfter Lollipop til 2 modeller
LG skriver selv i en pressemeddelelse, at de kan takke deres G-serie, som altså indeholder flagskibet LG G3, men også L-serien, der er til de mere prisbevidste kunder.
Det sidste kvartal var faktisk så godt for koreanerne, at det slog det hidtil bedste kvartal i mobil-afdelingen. Det faldt i 2009, og LG har fortalt Wall Street Journal, at LG G3 er en stor del af det puslespil. I udlandet er LG G3 blevet taget så godt imod, at LG har kunnet sælge sig selv til langt flere teleselskaber.