OnePlus lover kort ventetid på Android L

Kinesiske OnePlus har lovet, at det vil gå hurtigt med at opdatere til Android L

OnePlus lover kort ventetid på Android L

Cyanogen er kendt for sine mange muligheder for at finjustere Android-oplevelsen, men også for hurtige opdateringer, og derfor er det ikke den store overraskelse, at OnePlus nu har lovet, at OnePlus One vil få Android L senest 3 måneder efter Google har frigivet den endelige version.

Læs også: OnePlus One – Sådan spiller man sænke flagskibe [TEST]

OnePlus One kører netop CyanogenMod, og holdet bag har tidligere fortalt, at de ikke vil begynde det egentlige arbejde på styresystemet ud fra den version af Android L, der er ude nu, da der fortsat kan komme store ændringer.

HTC har tidligere sagt, at de også vil have en opdatering til Android L klar til deres flagskibsserie inden for 90 dage af frigivelsen, og dermed er der lagt op til et lille kapløb mellem de to firmaer.