Stor Motorola annoncering for Europa næste uge, får vi Moto X?
Stort set alle uden for USA er relativt trætte af at høre om hvor fantastisk Moto X er, når man ikke er i stand til at købe den. Det kan muligvis ændre sig snart, idet Motorola har sendt invitationer ud der fortæller at de er klar med en præsentation rettet imod det europæiske marked den 14 januar.
Der skrives godt nok bare, at der inviteres til Motorolas næste skridt der skal præsentere europæerne for “et produkt fra Motorola familien”, om det er Moto X vides derfor ikke, men det ville jo være naturligt at lancere deres mest populære telefon på den anden side af dammen.
Præcis hvad Motorola har i vente for os, må vi vente og se til tirsdag.
Kilde: Phandroid