BlackBerry sagsøger iPhone keyboard producent Typo
Typo er et mindre selskab der slår sig på at udstyre en iPhone 5 med et komplet QWERTY keyboard – et noget spidsfindigt navn til sådan et selskab idet typo jo betyder trykfejl.
Ikke desto mindre laver Typo et bluetooth etui der sættes omkring telefonen og vupti så ligner din iPhone 5 pludselig en BlackBerry Q10.
Netop denne lighed har canadiske BlackBerry også noteret sig. De mener at tastaturet er en “åbenlys kopi” af BlackBerrys layout. Ikke overraskende har Typo svaret, at de er bevidste om BlackBerrys søgsmål, og selv om de respekterer BlackBerrys rettigheder, så mener de ikke at påstanden har hold i virkeligheden.
Kilde: Engadget