SMS-nedbrud på TDC-netværk var menneskelig fejl

En menneskelig fejl var onsdag morgen skyld i et kæmpe SMS-nedbrud for kunder på TDCs netværk. Læs om fejlen her.

SMS-nedbrud på TDC-netværk var menneskelig fejl

Onsdag morgen havde millioner af kunder på TDCs netværk i Danmark, Norge og Sverige problemer med at sende og modtage SMS’er og MMS’er.

Ifølge TDC skyldtes nedbruddet en opdatering af de servere, som står for udsendelsen af beskeder.

 – ”En medarbejder er åbenbart kommet til at indsætte en kommando, som ikke skulle have været der. Den kommando har vi opdaget og fjernet igen klokken 8.55, hvor systemerne begyndte at køre normalt igen,” forklarer Camilla Sebelius Jørgensen, Kommunikationsrådgiver i TDC, til Computerworld.dk.

Fejlen var derfor en ”menneskelig og beklagelig tastefejl”, som betød at SMS- og MMS-delen var nede i omkring fem timer for omkring halvdelen mobilkunderne på TDCs netværk i Norden.

Det er uvist hvor mange danskere der har været ramt, da TDC har to SMS-servere, og kun den ene har været ramt af fejlen.

Sidste nyt om TDC

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/9/2013 fik historien nyt liv med et indlæg omkring emnet TDC lukker mobilfax-funktion med kort varselKlik her for at åbne artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her..