10 gode tips til iOS 7
Apple har frigivet en stor opdatering til iOS-styresystemet på iPhone og iPad.
På overfladen er designet ændret en smule fra iOS 6 til iOS 7, men forskellige steder i systemet, er der også en række nyheder.
Herunder finder du 10 tips, at du som iOS 7-bruger bør kende til.
Du kan også dele dine egne tips via kommentarfeltet under artiklen.
Se også vores web-TV indslag hvor vi guider dig igennem iOS 7 funktionerne.
Spotlight-search er flyttet
Hidtil har spotlight search, hvor du kan søge i telefonen, været placeret helt yderst til venstre, når man har bladret mellem forsideskærmene.
Med iOS 7 har søgefunktionen holdt flyttedag. Nu er det blot at trække ned i billedet på midten af hjemmeskærmen, hvorefter søgefeltet popper frem i toppen og frem i bunden kommer tastaturet.
Du kan bestemme hvilke elementer på enheden, der skal søges i via Spotlight-search. Dette ændres via Indstillinger – Generelt – Spotlight-søgning.
Kontrolcenter i bunden
Der er nu let adgang til at aktivere og deaktivere Wi-Fi, Bluetooth, Flytilstand, Rotation og Forstyr Ikke.
Træk op fra bunden af skærmen, hvorefter Kontrolcenteret kommer frem.
Her kan du også justere lys- og lydstyrke og benytte den nye funktion AirDrop.
Se tidspunktet på SMS-beskeder
Noget af det mest irriterede ved besked-delen på iPhone er, at man ikke på alle beskeder, kan se hvornår de er sendt og modtaget.
I SMS-listen (og på iMessage) i iOS 7, kan du se tidspunkterne på alle beskeder, ved at tage fat i en tekst-boble, og trække mod venstre, hvorefter der kommer en ny kolonne frem i højre side.
Gå frem og tilbage uden knapper
Der er lagt mere vægt på bevægelser i iOS 7, end i de tidligere udgaver.
Dette ses blandt andet i Safari-browsere, SMS’er og mails.
I stedet for at trykke på en skærm-knap, for at gå tilbage til foregående website eller for at gå fra en SMS-besked til beskedoversigten, kan man nu trække fra den venstre side af skærmen mod højre.
Det fungerer ret godt og meget intuitivt, når først funktionen lige kommer ind under huden.
Sådan lukker du apps
Tidligere skulle du trykke to gange på hjemknappen, holde på den på applikation der skulle lukkedes, og kort efter trykke på det røde tegn øverst til venstre på app-ikonet.
I iOS 7 er nedlukning af applikationer blevet lettere.
Klik to gang på hjemknappen, find applikationen du vil lukke, hvorefter du slider hele minibilledet af app’en op mod toppen.
AirDrop – del billeder med andre
Med funktionen Airdrop kan du dele billeder og kontakter med andre iOS-brugere.
Gå ind i galleriet og finde det billede du vil dele. Tryk på delingssymbolet nederst til venstre (en kasse med en pil op). Nu kan du se AirDrop lige under billedet og de enheder, der er i nærheden, som har funktionen aktiveret.
Klik på navnet du vil dele med, hvorefter billedet bliver overført.
Hvis ikke AirDrop er aktiveret kan det ske fra Kontrolcenter (træk op fra bunden). Vælg AirDrop og angiv om det er ”Alle” eller ”Kun kontakter” du vil bruge funktionen sammen med.
Kontakter kan deles på samme måde.
AirDrop fungerer kun med iPhone 5 og nyere modeller af iPad og iPhone.
Se dagsliste i kalenderen
Kalenderen har fortsat kun dags, måneds og årsvisning. En ugeoversigt er altså ikke mulig at få frem.
Men en dagsliste kan vises. Her skal du trykke på Søg (forstørrelsesglas) øverst til højre.
Mails: Flyt, svar, slet hurtigt
Direkte fra mailoversigten kan du få forskellige nyttige funktioner frem, blot ved at trække linjen med mailen fra højre mod venstre.
Papirkurv sletter mailen og under “Mere” findes blandt andet Svar, Videresend, Sæt flag, Flyt osv.
Slå den bevægelige baggrund fra
Du vil bemærke at baggrundsbilledet på forsiden flytter sig lidt når telefonen bevæges.
Funktionen gør systemet lidt mere levende, men det bruger også en smule strøm.
Den bevægelige baggrund af deaktiveres via Indstillinger – Generelt – Tilgængelighed – Formindsk bevægelse.
Bloker for strømslugende apps
Med iOS 7 kan applikationer opdatere deres indhold eller bruge lokalitetstjenester i baggrunden. Dette kan være en potentiel strømsluger.
Det er muligt at kontrollere, hvilke apps der må udnytte denne mulighed – dermed kan du forlænge batteritiden en smule.
Indstillinger – Generelt – Opdater apps i baggrunden.