Husker du: iOS 4 – hvad var fedt i 2010?
Mange funktioner i iPhone er i dag helt naturlige for brugerne. Men der var engang, for ikke ret længe siden, hvor der var færre muligheder.
Den 8. april 2010 præsenterede Apple styresystemet iOS i version 4. Og i den sammenhæng var der nogle nyskabelser.
En af nyhederne var mapper. Når applikationerne ”danser” på skærmen, kan en genvej trækkes oven på en anden, hvorefter er blev dannet en mappe. På iPhone 4S og tidligere iPhones med iOS 4, kan der være 12 ikoner i en mappe mens iPhone 5 understøtter 16 og iPad 20 styks.
iOS 4 gav også mulighed for at bruge et foto som baggrund på hjemmeskærmen.
Stor nyhed: Multitasking
Den helt store nyhed med denne iOS-version af dog multitasking. Apple åbnede op for at nogle funktioner i apps, hvis de var programmeret til det, kunne køre i baggrunden. F.eks. musik og videoindhold. Ved at trykke på hjemknappen to gange hurtigt efter hinanden, fik brugeren mulighed for at skifte mellem apps.
Også push-beskeder så dagens lys i iOS 4, samt kombineret indbakke, hvor mails fra flere forskellige postkonti blev samlet i én indbakke.
Apple frigav iOS 4 til download den 21. juni 2010. Den 22. november 2010 kom iOS 4.2.1. Denne understøttede også iPad, og blev den sidste store softwareopdatering til iPhone 3G og iPad Touch (2. generation).