Apple har lukket stort sikkerhedshul i App Store
Apple har ikke brugt kryptering til at beskytte forbindelsen mellem en iPhone eller anden mobil enhed og App Store. Det har betydet, at det har været muligt for en hacker, i samme trådløse netværk, at opfange adgangskode, liste over applikationer på enheden samt installere uønskede applikationer. Det skriver Comon.dk.
Det var sikkerheds-eksperten, Elie Bursztein, som fandt sårbareden og kontaktede Apple i juli måned sidste år, men problemet er først rettet af Apple nu.
Med den seneste sikkerhedsopdatering betyder det, at forbindelsen til App Store nu krypteres med HTTPS, som standard.
Apple har ikke selv kommenteret sagen.