Samsung og Apple sidder på smart-markedet
Samsung og Apple er som oftest ikke enige i retssalene, men på verdens markedet for PC’er, tablets samt smartphones er sagen en anden, da sidder de på mere end én tredjedel tilsammen.
Det er det verdensomspændende analysefirma IDC der har kigget på producenternes markedsandel i kategorien smart-enheder, hvilket består af PC’er, tabltes og smartphones.
Tilsammen i de tre produktkategorier sidder Samsung alene på mere end én femtedel af markedet, med præcis 21,8 procent, mens Apple sidder på lidt mindre, nemlig 15,1 procent.
Dette er en stigning fra samme periode sidste år på hele 97,5 procent for Samsung, mens Apple ”blot” er gået 38,3 procent frem.
Hele oversigten over de fem største smart-producenter kan ses herunder.