Jaybird lancerer vandtætte RUN XT sportshovedtelefoner
Jaybird lancerer et ny helt trådløst headset til løbere og motionister, som bl.a. byder på IPX7 certificering og lang spilletid. Jaybird RUN XT True Wireless Headphones er ifølge producenten fuldstændig vandtætte, hvilket er muligt pga. en såkaldt double hydrophobic nano coating. Headsettet, med det lange navn, er derfor helt svedsikret og kan klare den hårdeste omgang træning.
Jaybird RUN XT tilbyder op til 4 timers spilletid, og samlet 12 timer med det medfølgende opladeetui, som kan lade headsettet fuldt op to gange. En fem-minutters hurtig opladning giver en hel times spilletid.
Test: Libratone Track+ – Det er dansk lyd og det er lækkert
Jeremy Saxton, der er chef for Industrial Design i Jaybird, siger om dem:
“Vi er spændte på at bygge videre på Runs succes ved at gøre RUN XT endnu bedre med fuldstændig IPX7 vandtæthed, der forøger dens evner i alle situationer,”
Man kan styre musik, opkald og telefonens Siri eller Google Assistent, ved et enkelt klik på en knap. Man kan desuden bruge den venstre hovedtelefon alene, så man kan forblive opmærksom på omgivelserne, imens man lytter til musik.
I forbindelse med lanceringen af RUN XT, debuterer Jaybird også med sine podcasts playlister på appen i starten af februar. Podcasts er blevet det mest efterspurgte indhold for løbere og fitness entusiaster. Med hjælp fra atleter og brand ambassadører, har vi lavet spillelister til at hjælpe med motivationen til at møde træningsmål.
Jaybird RUN XT: Tilgængelighed og pris
Jaybird RUN XT kommer i to farvevarianter: Black/Flash og Storm Gray/Glacier. Det forventes at de lander i butikkerne i februar, men kan allerede nu findes i udvalgte online butikker, som fx Amazon og Bestbuy. Den danske vejledende pris er 1.399 kroner.