Nye billeder og oplysninger om Motorolas QWERTY-Razr
I slutningen af november sidste år kunne vi viderebringe billeder af en kommende QWERTY-smartphone fra Motorola – den såkaldte Droid 4.
Nu er der mere nyt at berette.
En demo-udgave af telefonen, som ligner en Razr med fysisk tastatur, er således faldet i hænderne på technobuffalo.com. Billederne ovenfor bekræfter det design, som blev afsløret i november.
Specifikationerne tæller angiveligt:
– Android 2.3
– 1 GB RAM
– 4″ qHD-skærm
– 16GB lagerplads
– Udvidelse via microSD
– 8 megapixel-kamera med 1080p video
– HD frontvendt kamera
– HDMI-udgang
– 1.785 mAh-batteri
– 4G LTE (til amerikanske netværk)
Ifølge tidligere forlydener er MotoCast-funktionen, som Motorola introducerede i Danmark med Razr, ligeledes understøttet. Det samme er det såkaldte Lapdock-tilbehør, som gør mobilen til kernen i en bærbar computer.
Du kan se flere billeder på technobuffalo.com.
Læs også:
– Her er Motorola Droid 4 – en Razr med QWERTY-tastatur
– Motorola: Specifikationer gør ikke vores liv bedre
– Motorola-løfte: Vil ikke nedprioritere Danmark