HTC udruller Sense 3.0 til Incredible S
Der er gode nyheder til mobilbrugere med HTC Incredible S i lommen.
Ifølge htc-hub.com bliver der i øjeblikket udrullet en opdatering, som giver lidt nyt liv til telefonen i form af 3.0-versionen af HTC Sense – selskabets egen brugerflade, som er lagt hen over Android styresystemet.
Opdateringen kan hentes OTA (over the air) og har i hvert fald ramt Frankrig. Der skulle efter sigende være tale om download af 228 MB.
HTC Incredible S så dagens lys under Mobile World Congress i Barcelona i februar med Android 2.2 Froyo. I foråret blev den opdateret til Android 2.3 Gingerbread.
Har du haft held med at opdatere til HTC Sense 3.0? Hvilke forbedringer kan du i så fald berette om? Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor.