iPhone skal redde liv på Langeland
Hvis man bor på Langeland, kan man om kort tid regne med hurtigere hjælp, i tilfælde af f.eks. hjertestop.
Langeland Hjertestarterforening har uddannet 130 langelændere i førstehjælp. De bliver snart udstyret med en iPhone, der har installeret et program, der kan lokalisere de nærmeste førstehjælpere når alarmen går.
De første tre førstehjælpere, der melder tilbage, bliver sendt af sted forklarer Henrik Schakow fra Hjertestarterforeningen til dr.dk.
Den første kører direktet til patienten, mens nummer to henter en hjertestarter. Den tredje er ekstra hjælp og holder blandt andet kontakt med myndighederne.