AMOLED display bejler til iPhone 6
Det lille, relativt ukendte Canadiske firma, Ignis Innovation, har skabt røre på nettet ved at offentliggøre, at de har skabt et AMOLED-display, der bruger en konventionel RGB matrix.
I teorien betyder det, at de kan have løst en række problemer normalt forbundet med TFT (Thin Film Transistor) backplanes.
Ignis Innovations AMOLED-skærm vil være i stand til at nå en pixel-tæthed på 330ppi, og dermed overgå de 326ppi, der er i iPhone 4/S’ Retina Displays.
Derudover vil AMOLED-skærmen have bedre farvegengivelse (bl.a. vises farven sort ved at slukke for den pågældende pixel, hvilket giver ægte sort), bedre betragtningsvinkel, billigere produktionsomkostninger – og så bruger den også mindre end halvt så meget strøm som en konventionel skærm. Hvor kan jeg få en!?
Der er ikke offentliggjort, om der findes en optimal diagonal størrelse for skærmen, eller om teknologien er blevet adopteret af nogle af de store OEM’er – dog virker det usandsynligt, at denne teknologi finder vej til iPhone 5.
Rygterne siger, at Apple allerede er i gang med at bestille 4″ skærme til den kommende iPhone… Hvilket er trist, for jeg kunne godt bruge en iPhone med dobbelt så lang batterilevetid.
Seneste tilføjelse i sagen
Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden gik videre med historien. 29/11/2011 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel omkring iOS 5.1 afslører ny iPhone – Du kan læse det videre forløb her. Seneste højaktuelle stof om “iPhone” finder du i denne spalte..