Første Galaxy Nexus-ejer er utilfreds

Samsung har brugt den første ejer af en Galaxy Nexus som reklamesøjle. Men han er ikke nogen tilfreds kunde, viser det sig.

Mobiltelefoner

Salget af Galaxy Nexus, er netop skudt i gang på de første markeder.

Samsungs PR-hold tweetede efterfølgende et billede af en glad Alex Ioannou, der er den første officielle ejer af en Galaxy Nexus i Storbritannien.

Det er alt sammen meget godt.

Men efterfølgende kontakter Alex Ioannou gadgetsitet Engadget.com, og fortæller, at han slet ikke er nogen glad Galaxy Nexus-ejer.

Faktisk har han været inde og levere mobilen tilbage. Han forklarer, at han har problemer med at synkronisere sin Gmail, fordi den sædvanlige opsætning mangler. I stedet var mobilen pre-installeret med en masse underlige udvikler-ting.

Engadget postede nedenstående ‘efter’-foto af Alex Ioannou.

Opdatering: Alex Ioannou har nu modtaget en mobil, der virker som den skal.