Forudbestilling af iPhone 4S slår alle rekorder
Apple melder nu, at forudbestillingen af iPhone 4S allerede har passeret én million styks, efter blot 24 timer.
Og her er der altså kun tale om amerikanske kunder, der har forudbestilt deres iPhone til den 14. oktober. Hvor mange der rundt om i verden står på venteliste, vides ikke.
Forgængeren, iPhone 4, præsterede 600.000 forudbestillinger på det første døgn.
-“Vi er overvældede af den fantastiske kunde-respons over for iPhone 4S,” siger Apples Philip Schiller i en pressemeddelse.
Det er dog ikke alle, der er imponerede over den nye iPhone 4S – teleanalytiker John Strand mener blot den er en “lille prut”.