Ny HTC Sensation XL med kæmpe skærm
HTCs nyeste skud på stammen af Android-mobiler, og Sensation-modeller for den sags skyld, er en ordentlig krabat.
HTC Sensation XL har en skærm på hele 4,7 tommer, og er produktet af et partnerskab mellem HTC og Beats – der er altså både fokus på billede og lyd i den nye kæmpe.
Den optimerede lydoplevelse leveres af Beats Audio, der er skabt af blandt andet den kendte musiker og rapper Dr. Dre.
Specifikationer:
- 4,7 tommer WVGA-skærm (480 x 800)
- 1,5 GHz Qualcomm Snapdragon processor
- Android 2.3, med Sense 3.0
- UrBeats høretelefoner
- 8 megapixel kamera med auto fokus, backside illumination, f/2.2 28mm lens, og en dual-LED blitz
- Optager video i 720p HD
- Kamera på 1,3 megapixel på forsiden
- 16 GB intern hukommelse
- 768MB RAM
- GPS
- WiFi
- HSPA+ med download på op til 14.4Mbit/s og upload på op til 5.67Mbits/s
- 132.5mm x 70.7mm x 9.9 mm
- 162,5 gram
- Batteri: 1600 mAh
HTC Sensation XL kommer til Danmark i starten af november.
I de nordiske lande vil HTC desuden tilbyde en udgave i begrænset antal, som inkluderer en specialudgave af Beats Solo-hovedtelefonerne.