Telenor tjener mere på kunderne
Det er ikke lykkes Telenor at få flere kunder i det forgangne kvartal. Til gengæld har teleselskabet tjent flere penge per kunde.
Dermed endte Telenor i årets andet kvartal med en omsætning på 1,71 milliard kroner – en fremgang fra 1,67 milliarder kroner i første kvartal.
Men faktisk er det ikke fordi, at kunderne har fået et større forbrug, end tidligere. I andet kvartal lagde hver Telenor-kunde 171 kroner i snit, hvor de i kvartalet inden lagde 180 kroner.
Til gengæld sælger Telenor flere smartphones end tidligere, og nu uden tilskud.
Samtidig har Telenor lært at tjene mere på de penge, der kommer ind i kassen.
Telenors administrerende direktør Jon Erik Haug fortæller i en pressemeddelse, at det er lykkes at “knække omkostningskurven i virksomheden, som ellers har ligget fast på et for højt niveau igennem flere år.”