HTCs 3D-mobil kommer til Danmark
HTC Evo 3D er HTCs bud på en smartphone, der kan tage fotos og optage video i 3D. Android-mobilen Evo 3D skal konkurrere med LG Optimus 3D, som allerede er på vej ud i butikkerne.
HTCs 3D-smartphone har en dual-core processor på 1,2 GHz, skærm på 4,3 tommer samt en ret massiv vægt på hele 170 gram.
3D-indholdet kan, som på LG Optimus 3D, ses på skærmen uden brug af 3D-briller.
HTC lover desuden jævn afspilning af video i HD-kvaliteten 720p. Videooptageren kan ligeledes optage i HD-720p med 30 billeder per sekund.
På bagsiden af mobilen sidder to fem megapixels kameraer, som muliggør 3D-optagelserne. Det skulle desuden være let at skifte mellem 2D og 3D-mode.
HTC Evo 3D har HTC Sense version 3.0, som også findes i HTC Sensation, mens styresystemet er Google Android.
Evo’en kommer til salg i løbet af tredje kvartal 2011. Prisen er endnu ikke offentliggjort.

Specifikationer på HTC Evo 3D
– Android 2.3.4 (Gingerbread)
– Processor 1,2 GHz dual-core
– Intern hukommelse: 1 GB
– RAM: 1 GB
– Vægt 170 gram
– Mål: 126 x 65 x 12,05 mm
– Skærm: 4,3 tommer LCD 3D
– Batteri: 1730 mAh
– Kamera: Dual 5 MP med autofokus. Dual LED-fotolys
– Bluetooth, WiFi, DLNA
– Taletid: GSM / 3G – 560 min / 465 min.
– Standbytid: GSM / 3G – 358 timer / 420 timer
Læs også:
– Sneak-peek på LG Optimus 3D
– Minitest: LG Optimus 3D
– Læs mere om HTC Evo 3D