Musikken oplader din mobiltelefon
Alle os, der har været på festival, kender følelsen af at stresse rundt for at finde en stikkontakt, så mobiltelefonen kan få ny strøm. Men står det til Orange, så behøver vi ikke længere bekymre os om den slags. Både os og mobilen kan bogstavelig talt bare nyde musikken i stedet.
Lydbølger omdannes til elektricitet, der gemmes i et batteri.
Orange har nemlig opfundet et system, der oplader mobiltelefoner og andet udstyr ved hjælp af kinetisk energi, skabt af lydbølger. Det lyder umiddelbart lidt absurd, men den skulle være god nok og Orange tester teknologien, kaldet Orange Sound Charge, på den engelske Glastonbury Festival denne sommer.
Prototypen, som testen på Glastonbury Festivalen, er bygget ind i en t-shirt med en lomme foran til batteri og mobiltelefon. Så når publikum lytter til Coldplay eller U2, der begge spiller på festivalen, oplader mobilen automatisk.
Udviklerne kalkulerer med at Sound Charge t-shirten udsættes for gennemsnitligt 80dB under festivalen, hvilket vil generere op til 6 watt timer over en weekend – nok strøm til at oplade to almindelige mobiltelefoner eller en enkelt smartphone.
Orange Sound Charge er stadig på udviklingsstadiet, og der er ingen forlydender om, hvornår teknologien kommer i handelen. Men ifølge videoen nedenfor er udviklingen så langt, at vi nok kan forvente at få den strømgenererende t-shirt med på Roskilde Fesital om et år eller to … vi krydser fingre.
Historien efterfølgende
Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 9/6/2011 havde vi dette at sige med en vinkel på Mobiltelefoner er en populær handelsvare – Klik her for at gå til artiklen.. Seneste nyheder om Mobiltelefon ser du her..