Samsung må ikke se iPhone 5 og iPad 3
Som vi tidligere har skrevet her på Mobilsiden.dk, så er Samsung og Apple røget i totterne på hinanden. Apple beskylder Samsung for patentbrud, fordi Samsung Galaxy Tab og Galaxy S, efter Apples mening, ligner Apples patenterede design alt for meget.
I den verserende retssag er det lykkedes Apple og deres advokater at få adgang til endnu ikke udgivne Samsung produkter. Apple havde krævet adgang til de kommende produkter, da disse ifølge Apple også overtrådte Apples patenterede design.
Samsung svar kom prompte med krav om, at Apple skal fremvise iPhone 5 og iPad 3, da disse produkter efter Samsung mening muligvis overtræder flere af Samsung patenter.
Apple afviser, at udlevere iPhone 5 og iPad 3, da selskabet ikke har offentliggjort planer om sådanne apparater.
Kilde: MobileBurn