LG Borderless – De nye rammeløse TV
LG Electronics lancerer to serier af tv-apparater, som skal positionere LG i toppen indenfor tv-design. Og vi må medgive, at det er et frækt design, de nu kommer med.
Navnet på serierne er SL8000 og SL9000, og de følger en stor forbrugerundersøgelse, LG har fået lavet. Den fortalte bl.a. at design og brugervenlighed er to stærke faktorer ved valget af et nyt fjernsyn.
Forbrugerne vil også have en stor skærm, og et rammeløst design som gør, at billedet virker større.
Som det første trin i satsningen introduceres et rammeløst design. Fra 2010 tager LG udviklingen skridtet videre, og nøgleordene for den futuristiske, elegante serie bliver ”grænseløst” og ”usynligt”.
De første serier på markedet er SL8000 (LCD) og SL9000 (LED) med det nye design, hvor fronten består af en glasplade, som går helt ud til kanterne og giver et fuldendt ydre. For at maksimere billedeoplevelsen er kanterne, der er skjult under frontpladen, kun 3 cm tynde. SL8000 måler 4,5 cm i dybden, mens SL9000 kun er 2,93 cm dybt.
SL8000 er i handlen i størrelserne 32″, 37″, 42″, 47″ og 55″. Den vejledende udsalgspris ligger fra 9.995 DKK til 24.995 DKK.
SL9000 bliver tilgængelig i 42″ og 47″ fra oktober til en vejledende udslagspris på henholdsvis 17.995 DKK og 19.995 DKK.