Ny version: Wii bliver sort
Julen nærmer sig med hastige skridt, om du vil det eller ej, og i anledningen af den søde og røde juletid fejrer Nintendo det med en Wii – i sort!
Den nye sorte Wii kommer til salg i et begrænset oplag og vil blive solgt i en særlig samlepakke, der udover selve konsollen indeholder Wii Remote, Wii MotionPlus (der giver ekstra bevægelsesfølsomhed til controlleren), Nunchuck og spillet Wii Sports samt det nye Wii Sports Resort, der passer med MotionPlus-udvidelsen.
Samlepakken er ude den 20. november i de danske butikker til en endnu ukendt pris.