Olsen-banden går 3D
Tanken har næppe strejfet dig. Altså hvordan Egon, Benny og Kjeld ville se ud i 3D. Men snart bliver det muligt, via en ny dansk animationsfilm.
Egon Olsens stemme udfyldes af Martin Buch, der af de fleste er kendt som über-snobben fra Vedbæk.
Nikolaj Kopernikus lægger stemme til Benny, og komikeren Esben Pretzman har taget sig af Kjelds bekymrede røst.
Annette Heick skal lægge stemme til Kjelds kone, den rødhårede rappenskralde Yvonne.
-“Olsen-Banden har altid det samme tøj på, og om der så sprænger en bombe lige ved siden af dem, kommer de aldrig til skade. De børster bare støvet af sig” og fortsætter, hvor de slap, siger Jan Lehmann og fortsætter: “Det ligger lige til højrebenet at animere dem”, fortæller til Ekstra Bladet.
-“Olsen-Banden på de bonede gulve” instrueres af Jørgen Lerdam, som stod bag “Jungledyret Hugo”, og manuskriptet er skrevet af Nikolaj Peyk, som var manden bag 90-rapgruppen “Østkyst Hustlers”.
Som sædvanligt er det intet mindre end den danske nationalfølelse, Egons ære og mange millioner, der står på spil, og denne gang skal der bruges en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveskejuice og en god bunke døde rotter.
Kilde: Ekstra Bladet