Sony: Hacker du din PlayStation 3, så lukker vi for det varme vand

Piller du ved softwaren på din PS3 og spiller piratkopierede spil, så risikerer du at blive permanent udelukket fra PlayStation Network, advarer Sony på sin blog.

Sony: Hacker du din PlayStation 3, så lukker vi for det varme vand

Med mindre du har levet under en sten de sidste par måneder, så er du vel klar over, at Sonys PlayStation 3 er blevet hacket på kryds og tværs.

Spillemaskinens sikkerhedssystem er blevet fuldstændig kompromitteret, og det på sådan en måde at det reelt er umuligt for Sony nogensinde at lukke hullet igen.

I alt fald ikke på en måde, der ikke hurtigt kan knækkes af hackere verden rundt.

Den erkendelse har nu fået den japanske teknologigigant til at sætte hårdt mod hårdt, og Sony advarer PlayStation 3-ejere om at pille ved softwaren på deres maskiner.

Sony skriver på sin PlayStation-blog, at enheder og software der gør det muligt at afspille uautoriseret eller piratkopieret indhold er en overtrædelse af slutbrugerkontrakten, og advarer, at hvis firmaet opdager at du har pillet ved softwaren på din maskine, så bliver du udelukket fra PlayStation Network og Qriocity-tjenesterne. Sidstnævnte er endnu ikke lanceret i Danmark, men forventes introduceret senere i år eller i løbet af 2012.


– “Forbrugere der bruger enheder til at omgå sikkerhedssystemet eller kører uautoriserede eller piratkopieret software vil blive permanent udelukket fra PlayStation Network og Qriocity-tjenesterne. For at undgå dette skal forbrugerne straks ophøre med at bruge og fjerne alle omgåelsesenheder og slette alt uautoriseret eller piratkopieret software fra deres PlayStation 3-maskiner,”
skriver Sony.

Nu er du advaret.

Sagen efterfølgende

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 18/2/2011 rettede vi nyt fokus på sagen med et indlæg omkring Rygte: Sony på vej med “Playstation-tablet”Klik her for fortsættelsen.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..