Vi zapper mindre
Antallet af danskere der zapper væk fra en kanal, når reklamerne ruller over skærmen, er faldende.
Det skriver business.dk på baggrund af de seneste tal fra Greens Analyseinstitut, der siden 2006 har målt på vores zappe-vaner.
Hos TV2 bekræfter Flemming Rasmussen, koncerndirektør for salg og marketing, tendensen.
-“Frafaldet ligger på et historisk lavt niveau,” siger han til Børsen.
En af forklaringerne menes at ligge i kvaliteten af reklamerne, samt at TV stationernes programmer er blevet bedre til at fastholde interessen.
-”Der er kommet mange nye reklameuniverser, og der er en tendens til, at reklamernes kvalitet er forbedret. Der er ikke så mange reklamer for bleer og vaskepulver,” siger Jakob Olsen, tv director hos bureauet Initiative Universal Media til Børsen.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen, det er stadig mere end halvdelen, som zapper, når der er reklamer.
I 2008 var der 64 % som lige benyttede reklamepausen til en kanal-rundfart, men i 2009 faldt det tal til 57 %.